Vinterferien i år blev udnyttet til en tre-dages tur på Lagunestien. DMI og YR lovede regn og blæst i det sjællandske, men i mindre mængder end i det jyske. Vi satsede på, at det måske blev lidt bedre end forventet, men havde pakket regntøjet klar øverst i rygsækkene. Vi fik både sol og regn.
Oprindelig var planen at fortsætte på Hærvejen, en tur som jeg startede ud på sidste år i vinterferien. Jeg havde glædet mig til fortsættelsen, men med alt den lovede regn, blev planen ændret til en kortere tur.
84 km målte vi stien til, længere end angivet i min vandrebog. Noget af grunden er, at toget nu stopper flere km nord for Korsør, efter at de nye togspor er kommet til. Så lidt kedelige km til en start, på en grussti ind mod centrum. Til gengæld var afmærkningen god, blå skilte på træ-pæle. Jeg havde ellers læst at skiltningen var sparsom, det var bare ikke min oplevelse, men måske stien er blevet opdateret for nyligt, det virkede sådan.
Etape 1, 22 km
Halsskov – Korsør- Naturskolen vest for Skælskør
Efter den lidt kedelig start kom vi ud af Korsør by og ind i et dejligt skovområde med gamle Ege- og bøgetræer. Stien fortsætter videre ud til kysten med et smukt vue til Storebæltsbroen og så fulgte mere skov og mere kystvandring. Vinden stod i sydvest, så det var koldt for det blæste ind fra kystsiden, men hue og bluff om halsen hjalp som beskyttelse mod vinden.
Sidst på eftermiddagen gik vi igennem et moseområde på en temmelig våd sti, før vi endte ved Naturskolens shelterplads. En vandredag på 22 km, og rigtig fin at gå. Shelterpladsen fremstod lidt rodet, med 4 fine shelters, helt nye borde/bænke sæt, mange skraldespande og rigtige toiletter, som dog var vinter aflåste, og så parkerede gravemaskiner i udkanten af pladsen.
Helt ærligt, hvornår opdager kommunerne, at det er en rigtig god ide at holde deres offentlige toiletbygninger åbent hele året. Folk vandre faktisk hele året, så i stedet for at nogle efterlader toiletpapir i skovbunden, så lad toiletterne være ulåste. Især når der nu er rigtige toiletter med træk og slip lige ved shelterne. Den udgift må være til at overse. Jeg er optimist og håber det går op for kommunens folk, at det vil skåne miljøet at lade deres offentlige toiletter være åbne årets rundt.
Etape 2, 34 km
Vest for Skærskør – Øst for Bisserup
Vi vågede tidligt omkring kl. 6 og sad og kogte vand på hver vores brænder i mørket, godt pakket ind i soveposerne endnu, med dunjakker og fingerhandsker på, for det var en kold morgen. Pludselig ser vi en masse bil-lys og så kom larmen midt herude i naturen, for der kom gang i de stående gravkøer, allerede ved halv syvtiden. Kommunens folk er ved at forbedre stien der udgår fra Naturskolen ind mod byen, stien bliver forhøjet så den bedre kan modstå de forhøjede vandstande fra kysten.
Morgenlyset kom og vi var glade for den smukke himmel vi havde på vejen ind mod Skærskør, først gik ruten igennem en æbleplantage. Inde i byen fandt vi et konditori, og så stod den på müsliboller og god kaffe, trods at vi kun havde gået 4 km indtil da, men vi var enige om, at det gjalt om at udnytte muligheden for godt bagerbrød og lidt indendørsvarme.
Derfra blev stien desværre hovedsagelig en oplevelse på asfalt, det havde vi ikke forventet. Selv om vi kom forbi hele tre fine små slotte den dag, og fik set Magleby Kirke med dens tre sideskibe, hvilket er sjældent, så var vi lidt skuffet over at stien ikke var mere kystnær og med mere spændende underlag. Asfalt er bare kedeligt at gå på, foruden at det er hårdt for fødder og knæ, så det kunne mærkes. Der var også grusveje, lidt skov, men asfalten dominerede denne dag.
I Bisserup havn var planen at tanke vand, da det var sidste mulighed inden lejrpladsen efter byen, men den kolde vind fra vandsiden gjorde, at vores vandpause nede ved den lille naturhavn blev ultrakort og træthed gjorde, at vi begik den store fejl, at glemme alt om vandoptankning. Jeg orkede ikke at vende om og gå tilbage, så optimistisk satsede jeg på, at heldet var med os, at vi kunne få lov at tanke vand i et af sommerhusene som lå ned mod stien hvor vi gik i retning af skoven og lejrpladsen.
Vi passerede det ene tomme sommerhus efter det andet, men så var der endelig en bil ved et af husene, vi ringede på og spurgte efter vand. Og så fik vi en fantastisk dejlig oplevelse, for Annette ikke bare sagde ja, hun tilbød også på eget initiativ at lave en frisk kande kaffe til os, der kom over på hendes termokande, og så skulle vi bare efterlade den ved shelteret. Så ville hun gå forbi næste dag og hente kanden. Tænk at være så sød og betænksom ved et par vandredamer, der bare ringer på ens dør og beder om vand. Jeg bliver helt varm om hjertet, at opleve sådan en uventet tillid og venlighed. Tak.
Shelteret var en kombineret bålhytte og pæn mørkt, det lå nede i en grusgrav sammen med to spejderhytter og en stor natur-legeplads. Vi var dog glade for det mørke shelter/bålhytte ly for det blæste kraftigt udenfor, og senere kom regnen, men vi lå forholdvis i læ derinde. Heldigvis havde vi vores lygter og et par fyrfadslys, der kunne lyse lidt op i mørket.
Så sad vi igen nede i poserne med alt tøjet på, hygge snakkede, drak varm kakao med en god sjat rom i. Hørte en ugle der tudede udenfor. Ja så var stemningen ligesom lagt an. Vejret er ikke afgørende, det er selskabet.
Etape 3, 27 km
Bisserup grusgrav – Karrebæksminde – Næstved By
Det regnede da vi vågnede og det blev det ved med alle 27 km, først lidt, så meget og med stærk vind, så det blev en rigtig hård vandredag. Vi gik stærkt til, først forbi et fugletårn ud til et vådområde, så forbi en landsby og senere forbi vindmøller. Det var ren vilje at fortsætte med at gå videre efter pausen i Karrebæksminde by. Byen er meget idyllisk, med slusen, gamle fiskerhuse og broen der forestiller en græshoppe. Sikke en sjov ide.
Først holdt vi dog en dejlig lang pause på byens konditori, for vi vidste at forude ventede asfalt langs en trafikeret vej, og regnen var taget yderligere til. Vi ville gå hele Lagunestien og at tage en bus det sidste stykke ind mod Næstved, er i vores optik snyd. Så vi gik, og blev helt og aldeles gennemblødte.
I Næstved hoppede vi på regionaltoget, og fik skiftet til tørre strømper, skoene var gennemblødte det kunne vi ikke ændre på, med tørre uldstrømper var rare at få på fødderne. En fordel ved at gennemføre sådan en vintertur trods vejret er også, at vi fik testet vores grej af. Holder de dyrt købte regnbukser vandet ude, og hvor længe? Det er god info at have med sig til næste mikroeventyr i det danske landskab. Men helt ærligt, det var skønt at komme hjem igen i varmen.
vandring i det fri 